At leve i fængsel

20/3-00

5.1 Kriminalitet og straf under forandring
Synet på forbrydelse og straf er under forvandling i vores del af verden. Der skabes nye perspektiver, strategier og praksiser på området. Hvad der er kriminelt, hvorfor der er kriminalitet og hvordan det straffes er ikke konstant, men forandre sig med tiden og stedet. De økonomiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet afspejles i forandringerne i forholdet mellem hvad der er lovligt og ulovlig. På baggrund af disse forandringer forvandler lovgivere, politiet, retsvæsnet og straffesystemet det uaccepterede til kriminalitet og afvigeren til forbryder.
I middelalderen var mord noget der kunne klares med en bøde. Gudsbespottelse eller majestætsfornærmelse, der i dag er et anliggende for sommerrevyerne, var i middelalderen derimod alvorlige forbrydelser, som blev straffet på det grusomste. At forgifte byens brønd var i gamle dage en af de værste forbrydelser man kunne tænke sig. I dag ser loven mere mildt på dem, der forurener vores fælles grundvand og luft.
Fængselssystemet er kun knapt 200 år gammelt. Før den tid og tilbage i middelalderen var der ingen fast grænse mellem “hæderlige mennesker” den på den side og “kriminelle” på den anden. I stedet var der en udbredt lovløshed på mange af livets områder. Det gjaldt for eksempel for den måde, som store dele af befolkningen skaffede sig til dagen og vejen på. Om fattige menneskers ret til at jage i skoven, hugge træ, samle bær og frugter, tage ubenyttet jord i anvendelse og så videre. Over for denne lovløshed stod herremændenes håndhævelse af den private ejendomsret til skoven og jorden hvor der tidligere havde hersket en fælles brugsret. Med loven og retsmaskineriet i hænderne forvandlede herremændene således lovløsheden til kriminalitet. Det er denne kamp Robin Hood myten handler om. Og det er på en måde den samme kamp, der gentager sig i dag, hvor store selskaber kræver patentrettigheder og copyright på gener i planter, dyr og mennesker og på viden og kultur. Ting som alle mennesker før havde fælles brugsretten til, bliver pludselig bestemte mennesker ejendomsret. Handlinger der før var lovlige bliver kriminaliserede.
Opdelingen mellem “hærdelige mennesker” og “kriminelle” er en følge af politi- , retsvæsnets og fængselssystemets udbredelse fra middelalderen og frem til 18´hundredetallet. I løbet af denne historiske periode blev visse former for lovløshed defineret som kriminelt og strafværdigt mens andre former for tilegnelse af værdi og vold blev lov. Tyveri og røveri straffes mens udbytning af menneskers arbejde og financielle transaktioner, der unddrager samfundet milliarder er lovlige. Men også i vore dage forandre forholdet mellem det lovlige og det ulovlige sig. Homoseksualitet, abort eller pornografi var for nogle årtier siden kriminelt. I attenhundredtallet udvandrede millioner af europæere på grund af social nød til Amerika, Afrika og Australien. I dag er mennesker der bevæger sig fra social nød, blevet til "illegale indvandrere" og "menneskesmugling" til en farlig form for organiseret kriminalitet, der nødvendiggør opretholdelsen et omfattende sikkerheds- og kontrolapparat ved de nationale grænser. Tradition og kultur spiller roller for hvad som er tilladt og forbudt. Hashhandel straffes mens alkohol sælges i et hvert supermarked. I øjeblikket foregår en kriminalisering af doping, der vil gøre tusinder af bodybuildere til kriminelle. Kunne man ikke lige så godt have bekæmpet fænomenet med medicinsk information som man gør ved tobak og alkohol?
Det her betyder ikke at “anything goes”, i et hvert samfund vil der være normer for hvad der er rigtigt og forkert, men det er en understregning af, at der ikke er tale om eviggyldige naturlige definitioner af det kriminelle, men om sociale og politiske kampe. Hvad der er kriminelt, hvilken rolle denne kriminalitet spiller i samfundet, hvordan den bekæmpes og straffes varierer historisk, socialt og geografisk.
En særlig grund til en politisering af synet på kriminalitet og straf netop nu er den centrale rolle området har fået i den politiske debat. “Angsten for kriminalitet” ligger øverst på den politiske dagsorden i følge meningsmålingerne og har dermed overhalet “miljøproblemerne” og “arbejdsløsheden” som det, der optager befolkningen mest. Det er derfor heller ikke en tilfældighed at TV- programmer som: “Station 2”, “Forbrydelsens ansigt”, “Efterlyst” og “Kriminalmagasinet” er topscore hvad angår seere, og at det er “den meningsløse vold”, “gadebander”, “rockere” og “narkohandel” der er temaet, når politikerne skal markere sig som dem der vil og kan styre samfundet. Der et boom i sikkerhedsindustrien: flere alarmer, flere videokameraer flere private vagtværn på gader og i butikker, flere politibetjente, flere fængsler osv. I USA sidder næsten to millioner i fængsel overvejende fattige mennesker med afrikanske eller latinamerikanske rødder og der bygges 150.000 nye celler om året! Lignende tendenser ses i England og Frankrig - og med harmoniseringen af rets- og sikkerhedspolitikker bliver det måske også fremtiden her.

5.2 Hvad er baggrunden for disse forandringer?
Den igangværende globaliseringen gennembryder og nedbryder de nationale grænser, som har været den grundlæggende ramme om økonomi og politik de sidste tre århundreder. Vi ser udviklingen af en statsmagt der i stigende omfang opgive kontrol og regulering af økonomien og i stedet går over til kontrol og regulering af mennesker. Man kan ikke længere styre økonomien. Men kriminalitet er håndgribeligt. her kan politikerne vise deres handlekraft. Forbrydelse og straf bevæger sig derfor fra periferien til et centralt politisk emne. Straffepolitikken kan bruges til at fremkalde stærke følelser i befolkningen. Det er derfor ikke så sært, at regeringer og politiske partier har fundet netop retspolitikken som et brugbart felt når man skal føre sig frem. Straffepolitikken og dens symboler er nyttige til at opbygge autoritet og vise handlekraft. Derfor straffer man mere og mere og hårdere og hårdere. Ikke fordi det løser problemerne med kriminaliteten, men fordi det giver politisk gevinst.
De nye statslige politikker, som betyder orden og sikkerhed for overklassen og middelklassen er en plage og truende kraft overfor underklassen og de udstødte. Svaret på de usikker vilkår de frister i dagens samfund, er en mere undertrykkende stat. En af statsmagtens væsentligste opgaver i fremtiden bliver at overvåge og søge at kontrollere de sociale konflikter som skabes - dvs. en politigørelse af sociale problemer. Mens den offentlige sektor generelt er udsat for besparelser i den sociale sektor, vokser antallet af politifolk overalt i de vestlige lande. Regeringer, med den brede befolknings støtte, mener helt tydeligt at der er behov for at overvåge kontrollere og disciplinere grupper i samfundet. Det tilbagevendende krav om mere politi, væksten i private sikkerhedssystemer fra bevogtning af boligområder, elektroniske alarmsystemer og videoovervågning af arbejdspladser gader og stræder, forretninger og private hjem bekræfter dette.
Kriminalitet opfattes som et system som skal kontrolleres og styres. I stedet for individet lægges der i dette perspektiv vægt på risikogrupper som for eksempel: organiserede kriminelle fra Østeuropa, rockere, bander af unge anden- generations-indvandrere, autonome og så videre. De skal overvåges, "mandsopdækkes" og "neutraliseres". Det kommer blandt andet til udtryk ved nye strategier med opbygningen af specialregistre og såkaldte "task force-enheder" inden for politiet, over for disse grupper. Straffepolitiken går ud på at kontrollere og styre disse ”risikogrupper”, ikke ved at søge at integrere dem i samfundet, men tvært imod ved at udskille, marginalisere og isolere dem. Kriminalitet bevæger sig fra et socialt problem til at være et sikkerhedsproblem.

5.3 Medier og kriminalitet
Det afspejler sig også i TV og aviser. Vi er ikke længere direkte tilskuere til henrettelser og piskning som i gamle dage, men via medierne er vi indirekte tilskuer til nutidens forbrydelse og straf i et omfang vi sjældent tænker over. En af de mest populære typer af Tv-udsendelser for tiden er kriminalmagasinerne: "Station 2", "Forbrydelsens ansigt", "Efterlyst", "Kriminalmagasinet". Samtlige Tv-stationer har et "docusoap" kriminalmagasin som de udsender i primetime. Dertil kommer alle de amerikanske udgaver med samme recept, der sendes ved siden af, som så glider over i fiktionen i form af de dusinvis af kriminalfilm, der passere over skærmen i en weekend. Primetime er crimetime.
Det er ikke just de mest avancerede analyser af kriminalitets årsager og betydning, der præger de utrolig populære kriminalmagasiner. De opnår deres popularitet netop ved at spille på følelserne omkring forbrydelse og straf. Vi rystes over forbrydelsernes grumhed når de rekonstrueres i detaljen. Vi følger i hælene på politiet og inddrages følelsesmæssigt og til dels praktisk i jagten på forbryderne. Denne fælles jagt på og udstødelse af det uaccepterede, unormale er den cement der skal holde et samfund sammen, hvor solidariteten bliver stadig svagere.

5.4 Fængslets rolle
Nutidens fængsel har fået en hård og kontant funktion. Nedbrydning af velfærdsstaten og markedskræfternes øgede styrke har medført en øget polarisering af samfundet og dermed skabt marginaliserede grupper af arbejdsløse, bistandsklienter, unge andengenerations indvandrere, hjemløse, psykisk syge osv. Individer i disse grupper bryder til tider loven. Dem der således falder igennem i det moderne konkurrence samfund er i følge dens logik mennesker, som mangler de bevidsthedsmæssige og praktiske evner til at tage et personligt ansvar for deres liv. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl, ikke det nuværende politiske systems fejl, men deres egen fejl. De har handlet uansvarligt. Det moderne konkurrence samfund har accepteret at der er grupper af mennesker, der ikke kan/skal integreres men kontrolleres.
I 1960érnes straffepolitiske tænkning udgjorde kriminalitetsproblemet en væsentlig grund til at udvide statsmagtens rolle som velfærdsskaber, for at reintegrere marginaliserede mennesker i samfundet. Den neoliberale tænkning søger derimod at adskille straffepolitikken fra problemer med social velfærd. I følge det neoliberale samfund skal fængslet beskytte borgerne mod disse mennesker, ikke ved at søge at integrere dem, men ved at kontrollere dem, holde dem væk fra gaden, udskille og isolere dem. Det gælder ikke om at reformere den enkelte, men om at styre højrisikogrupper. Men ikke kun det. Fængslet har også en kynisk uformuleret strategi: at neutralisere forbryderne ved at desocialisere dem, gøre dem hjælpeløse og passive, forvandle dem til sociale tabere.
Hvis 1960´ernes fængsel var arbejderklassens fængsel, er 1990´ernes fængsel de ”farlige klassers”. Neoliberalismen har skabt og defineret nye grupper af udstødte og marginaliserede. Nutidens fængsel er de udstødtes og marginaliseredes fængsel: narkomanernes, de psykisk syge, de sociale klienters, subkulturenes og udlændingenes fængsel. Man fokuserer på kriminaliteten blandt disse og gør dem til en “farlig klasse” af voldsmænd, rockere, narkobagmænd. Kriminaliteten skildres som international og organiseret, som et sikkerhedsproblem. De kriminelle er unyttige og potentielt farlige. De skal ikke resocialiseres, men opbevares, kontrolleres og uskadeliggøres. Fængslet er derfor i dag et parkeringshus, en nedbrydningsanstalt og en losseplads.

SLUT

◄ Kapitel 4

Index